Galleri Visby
Vinterudstilling 2023

VINTERUDSTILLING 2023

13. JAN. - 19. MAR. 2023

KIRSTEN HOLM NIELSEN (KERAMIK)

BENT NIELSEN (FOTOGRAFI)

Udstillingsplakat - Galleri Visby Vinterudstiiling 2023 med Kirsten Holm Nielsen (Keramik) og Bent NIelsen (Fotografi)
Galleri Visby Forårsudstilling 2021 - Hans og Birgitte Börjeson (keramik)
Galleri Visby Forårsudstilling 2021 - Steen Quistgaard (billedkunst)

Vi skyder 2023 i gang med vinterens særudstilling den 13. januar med keramiker Kirsten Holm Nielsen og fotograf Bent Nielsen - en udstilling som vi glæder os meget til, da fotografierne er billeder af Mårup Kirke og nedtagningen af denne, mens keramikken bl.a. er Kirstens skulpturgruppe 'Ruiner', som uden tvivl vil skabe et smukt samspil. 


Der er fernisering fredag den 13. januar kl. 14-16, hvor vi vanen tro serverer et glas vin og en snack. I er meget velkomne til at kigge forbi - begge kunstnere vil være til stede og fortælle lidt om dem selv, deres værker og deres inspiration. 


Udstillingen kan ses frem til den 19. marts, og galleriet har åbent alle dage. I er også altid velkomne til at kontakte os på telefon eller mail, hvis I har spørgsmål eller købsønsker. På galleriets facebookside vil der omkring åbningsdagen blive oprettet albums med billeder af alle udstillingens værker med priser og mål. 




marup_06
Ruin (1)
marup_10
Ruin (2)
marup_01
Kirsten_Holm_Nielsen_5
marup_08
Kirsten_Holm_Nielsen_03
marup_12
marup_13

KERAMIK

KIRSTEN HOLM NIELSEN

Kirsten Holm Nielsen er skulpturel keramiker og også fast udstiller i Galleri Visby med blandt andet hendes forskellige andefugle, sodabrændte skåle og kopper. Til vinterens udstilling medbringer hun skulpturgruppen ’Ruiner’ samt en række værker, som hun kalder for ’Brudte former'.


Kirsten skriver således om hende selv, hendes arbejde og om værkerne på udstillingen: ”Arbejdet i leret har fulgt mig, som en trofast kammerat, gennem hele livet, og det er derfor i dette medie, jeg kan udtrykke mig, som forfatteren udtrykker sig med ord.


Efter mit arbejdsliv afsluttede jeg i 2013 en fireårig uddannelse på keramik/skulptur-linjen på Aarhus Kunstakademi. Siden har jeg arbejdet som skulpturel keramiker på mit værksted på Nørreallé 70 D i Aarhus C. 


Brudte Former: Det synes måske mærkeligt at være fascineret af brudte former og linjer, når man arbejder i keramikkens verden. Det skyldes at ”Brud” og opbrud naturligt følger alle mennesker gennem hele livet på godt og på ondt. Brud fra sin familie, skole, uddannelse, job, venner og evt. ægtefælle, for at nævne nogle få. I moderne sprogbrug hedder det, at man skal være: ”Omstillingsparat”.


Brud kan være svære eller lette, men et er sikkert, de forårsager en ændring.


Skulpturgruppen: ”Ruiner” er inspireret af den form for brud som kaldes nedbrud eller forfald. Forfaldet er uundgåeligt, både når det gælder forfaldet af det lille forladte hus på landet, eller forfaldet i ens egen krop. Men med forfaldet kan komme en særlig skønhed og skrøbelighed, som er værd at iagttage.  Det er som en erindring af det liv, der har været. Som mærker i den nedbrudte dør eller rynker i den gamle kvindes ansigt.


En videreudvikling af ”Brudte Former” ses i mine skulpturer, som tilhører gruppen: ”Piece by Piece”. De er alle bygget op af små iturevne stykker af ler, som i forening danner de skulpturelle former.


Mange af mine skulpturer er stentøjsbrændt i træfyret ovn med tilsætning af soda.


God fornøjelse.


Venlig hilsen Kirsten Holm Nielsen

FOTOGRAFI

BENT NIELSEN

På kanten af Lønstrup Klint og i galleriets ’baghave’ stod den lille hvidkalkede romanske middelalderlige kirke frem til 2008, hvor nedtagningen af kirken tog sin begyndelse og strakte sig frem til oktober 2015 – en længere proces under medvirken af lokale, Vendsyssel Historiske Museum, Nationalmuseet og Naturstyrelsen. Bent Nielsen fulgte processen, hvilket der er kommet en række imponerende fotos ud af, som vi synes det er helt oplagt at vise frem i galleriet. Billederne er støttet af DJFotografernes Ophavsretsfond, som har bevilget et tilskud til udstillingen. Bent fortæller således om idéen bag projektet og hans passion for det:


For mig startede det en gang sidst i 1960’erne. Der kunne lige blive til en endags sommerferie for familien, og vi tog til Vestkysten. Min far gik på kanten af klinten ved Mårup kirke og skuede ud over havet. Bevæbnet med familiens Konica C35 kamera tog jeg et billede af min far og den skrå klint mod havet, et specielt landskab, når man nu kom fra det mørke Midtjylland.


Som “boglig orienteret” barn, vidste jeg, at kirker blev bygget midt i sognet. Så det var godt nok et meget bette sogn det her, så tæt på kysten. Det gav anledning til undren. Så gik der mange år uden at tænke videre over Mårup kirke. En lørdag, i heldig kedsomhed købte jeg dagbladet Politiken for der at læse en notits om, at Mårup kirke skulle nedtages. Det fik en lille klokke til at ringe, og da der ikke var andet at gøre, lavede jeg en kande kaffe + madpakke og kørte fra Aarhus. Parkerer, stiger ud af bilen og mærker straks, at der på kanten af klinten er langt til horisonten og højt til himlen. Føler mig lille iblandt en hårdfør vegetation, som klarer sig i blæst og sol i et sandet terræn. Hårde betingelser, men man indretter sig og overlever. Tænker på uendeligt og evigt. Og tænker på, at de, der byggede kirken, sikkert forventede, den skulle stå til evig tid. Men selv en evighed varer ikke ved.

Jeg er fotograf, og min måde at opleve verden på er ved at fotografere.


I Mårup kom det helt naturligt, for jeg kunne lide at opholde mig i miljøet. Jeg har altid været optaget af livets ubønhørlige og konstante forandring. Fødsel og død, spiring og høst, fordærv og forandring, altid på vej til noget nyt. Og jeg har fundet skønhed i atomernes kontinuerlige dans. Det, der er hændt i Mårup, vil mange sikkert opfatte som et udtryk for kontroltab. Det er en almindelig holdning, at vi kan kontrollere alt, det er bare et spørgsmål om allokering af penge, maskiner og andre ressourcer. Men naturen er dynamisk. Forandring ER naturlig. Balance findes ikke i naturen. Fra 2008 og indtil slut i 2016 har jeg fulgt Nationalmuseets nedtagning af Mårup kirke, men ligesom mange andre fortætter jeg med årlige pilgrimsrejser. Ikke mindst for at samle havtorn til syltetøj. På toppen af klinten kan man se 360 grader, og synet blokeres ikke. Billederne synes uendelige i rum, måske er de også uendelige i tid. Måske så det kystnære landskab ligesådan ud for 800 år siden? Dengang nogen bestemte sig for, at her skulle der bygges en kirke.


Mit fotografiske virke er drevet af spontan passion og en intuitiv tilgang. Med kameraet i hånd kan jeg overvinde blufærdighed og nærme mig andre mennesker. Det er min måde at opleve verden på. Altid uden plan for, hvad billederne skal bruges til. En striks målsætning skaber straks en afgrænsende ramme. Det interessante er netop det, der er udenfor rammen. Billederne får lov at ligge længe indtil bunken bliver stor nok, et gennemsyn viser måske konturer af en helhed, og når billeder komplimenterer hinanden, kan der opstå et narrativ, en fortælling. Typisk en blanding af noget konkret, der viser, hvordan det ser ud, og mere udefinerbare billeder, som udtryk for hvordan noget føles. Nogle billeder laves færdige i kameraet. Andre gange bearbejder og kombinerer jeg optagelser til at give det ønskede udtryk.


Bent Nielsen, december 2022