Mogens Nielsen
Tekst af:
Karin Lykke Waldhausen
Mag. art.
Mogens Nielsen er en fabelagtig maler med en teknisk og håndværksmæssig kunnen, der imponerer og forfører betragteren.
Han er selvlært og debuterede i 1983 på Kunstnernes Sommerudstilling og senere på et utal af andre censurerede og kuraterede udstillinger. Mogens Nielsen har sin helt egen malemåde, men man kan sige, at han lægger sig i traditionen fra pointillismen, hvor malerierne er bygget op af små bitte prikker. Impressionismen, fordi lyset på billedfladen har stor betydning for motivets fremtræden og hyperrealismen, fordi Mogens Nielsen blander farverne på paletten, inden de bliver sat på lærredet, så resultatet nærmest er fotografisk.
Motiverne findes ikke i virkeligheden – ikke helt – for Mogens Nielsen bearbejder det fotografiske udgangspunkt digitalt inden det projiceres op npå lærredet og så maler han i ét take, der er ingen fortrydelsesret. Det skal sidde første gang ellers duer det ikke, mener han.
Motivkredsen er mennesket – men ikke som figur og skikkelse – det er de ting vi har skabt, der interesserer Nielsen: Bygninger, skibe, transportmidler, maskiner, små ting og sager. Intet er for småt eller ubetydeligt til at blive undersøgt ned til mindste partikel. Alle de ting, som mennesket producerer og lægger ud som signaturer i landskabet og som landskabet overtager igen, når de kasseres eller får lov til at stå og forfalde. Maleriernes egentlige motiv bliver således forgængelighed, nedbrud og naturens generobring af materialerne.
Ud af denne fortælling om det forgængelige menneske og dets artefakter, skaber Mogens Nielsen billeder af stor skønhed, der går dybt i den æstetiske sansning, maner til stilhed, eftertænksomhed eller bare ren nydelse af skønheden.
Se mere på: http://www.jemo-art.dk/
