Galleri Visby
Sommerudstilling 2022

SOMMERUDSTILLING 2022

20. MAJ - 31. JULI 2022

RASMUS ELIASEN (KERAMIK)

LARS BRORSON FICH (FOTOGRAFI)

Udstillingsplakat - Galleri Visby Forårsudstilling 2021 - Steen Quistgaard (billedkunst) og Hans & Birgitte Börjeson (keramik)
Galleri Visby Forårsudstilling 2021 - Hans og Birgitte Börjeson (keramik)
Galleri Visby Forårsudstilling 2021 - Steen Quistgaard (billedkunst)

Fredag den 20. maj åbner vi dette års sommerudstilling, som byder på brændefyret unikakrukker og vaser af Rasmus Eliasen og fotografier af Lars Brorson Fich.  


Fra kl. 14 på åbningsdagen er der fernisering på udstillingen, hvor vi skænker et glas vin op til de besøgende og hvor det er muligt at møde kunstnerne bag.  


Udstillingen kan ses frem til d. 5. august, og kan opleves i hele galleriets åbningstid - alle ugens dage kl. 10-17. Du er også altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail, hvis du har spørgsmål eller købsønsker. På galleriets facebookside vil der i forbindelse med udstillingen blive oprettet albums med billeder af alle udstillingens værker med priser og mål. 


Sommerudstilling 2022
_01
_01_01
_01_03
Lars Brorson Fich 2
_DSC5183
Erik balle Poulsen1
Erik balle poulsen5
Galleri Visby - 01_web

KERAMIK

RASMUS ELIASEN

Keramikken er en fysisk manifestation af stemninger, følelser og minder udtrykt gennem et kraftfuldt håndværk.

 

Når jeg arbejder med leret, er det en indre stemme, der bliver hørt og resonerer. Det, som jeg i mit indre forestiller mig og det, der kommer ud gennem leret, går op i en højere enhed – det er fornøjeligt, glædesfyldt, impulsivt og dog styret med fortsæt.

Fortidens gemte indtryk fra naturens mangfoldighed inspirerer mig og i arbejdet med stentøj og porcelæn, får jeg idéer fra traditionel keramik, som jeg ønsker at hente ind i min nutid.

 

Jeg arbejder intenst med både form, udskæring og overflade i mine krukker og vaser. De står skarpe og stringente, mens leret endnu er vådt på drejeskiven, her starter projektet med det levende og sanselige udtryk, der i samspil med glasuren, giver dem dybde og sjæl og personlighed.

 

På sommerudstillingen i Galleri Visby præsenterer jeg krukker i rund og ellipseform, hvis overflade er skåret og ændret med forhåndenværende værktøj, hurtigt og let. Gylden sollys, en vissen blomstereng under en kold men venlig himmel danner inspiration til min farvepalette.

 

Krukkerne er primært brændt i en brændefyret ovn, og hvor det giver mening også i el og gas ovn.

 

 

Brændefyret keramik

 

Keramikken brændes ofte i en brændefyret sodaovn, hvor processen er aktiv og hård. Selve brændingen kan tage op til 30 timer, hvor ovnen kræver konstant opmærksomhed.

 

Meget har indflydelse på resultatet – når keramikovnen opvarmes med træ, arbejdes der både med tilfældigheder og erfaring. Reducering af metaller i glasuren skaber helt nye farver. Aske og sod lægger sig på keramikken og danner glasur, der kan variere afhængig af træsort. Når temperaturen nærmer sig 1300 grader, sprøjtes en sodaopløsning ind i ovnen, effekten heraf bliver mangeartet og utroligt smuk.

 

Resultatet og belønningen for det hårde arbejde er at hvert eneste objekt, der kommer ud af ovnen, er helt unikt.


Se mere på rasmuseliasen.dk


FOTOGRAFI

LARS BRORSON FICH

Filosoffen Ole Thyssen skriver:”….og med tiden trænger sproget dybt ind i sansningen og brændemærker den som sin slave, så sansningen svækkes i takt med at sproget styrkes”. Måske har han desværre ret. Hvis vi atter skal sætte sansningen fri og opnå et lidt mere direkte sanset forhold til verden, må sprogets indbyggede vaner, hierarkier og kollektive fortrængninger derfor udfordres. Opgaven må være at lede efter poesi, ikke på steder der stryger os med hårene og ordene, men på upåagtede steder der overskrider de sproglige vaneforestillinger om, hvad der er smukt, grimt, betydningsfuldt osv. 


Fotografiet er som sådan et ideelt medium; det fordrer at jeg bevæger mig ud i verden. På den ene side foretager jeg en næste mekanisk/optisk registrering af verden. På den anden side rummer det en stærk subjektivitet i det valg af udsnit jeg har foretaget, hvordan jeg har indstillet kameraet og hvornår jeg har valgt at tage billedet. En subjektivitet der danner en ideel basis for en dialog mellem mig som fotografen og dig som beskueren gennem værket;


Værket bliver et spørgsmål, et spørgsmål jeg stiller til dig, et spørgsmål hvorigennem vi måske kan nå hinanden: jeg så noget poetisk på dette sted, smukt, æterisk, sart, groft, dunkelt, voldsomt eller noget der ligger i de udstrakte landskaber mellem disse ord. Så du det også? Så du noget andet? Hvad så du? Så du noget overhovedet?