Galleri Visby
Sommerudstilling II 2019

SOMMERUDSTILLING II 2019

16. JUL - 12. AUG 2019

Galleri Visby sommerudstilling II 2019 keramik billedkunst
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 keramik billedkunst
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 keramik billedkunst
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 keramik billedkunst
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 Lone Borgen keramik vase
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 keramik billedkunst
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 mette rix linoprint
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 Lone Borgen keramik vase
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 keramik billedkunst
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 keramik billedkunst
image9
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 Lone Borgen keramik træstamme
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 keramik billedkunst
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 Lone Borgen keramik vase
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 keramik billedkunst
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 Lone Borgen keramik vase
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 keramik billedkunst
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 keramik billedkunst
Galleri Visby sommerudstilling II 2019 keramik billedkunst

LONE BORGEN (KERAMIK)

METTE RIX (BILLEDKUNST)

Ved sommerens anden særudstilling har Galleri Visby glæden af at præsentere værker af keramiker Lone Borgen og billedkunstner Mette Rix. Der vil være mulighed for at hilse på begge kunstnere og nyde et glas vin, når Galleri Visby holder fernisering tirsdag d. 16. juli fra kl. 14-16. Her er tale om to kunstnere, som har greb om deres farver. Det er stærke streger og modige, insisterende værker. Du kan bl.a. opleve de helt utrolige linoleumstrykte silkebaner, ’What a Wonderful World’ af Mette Rix - det er første gang at Linoprint på silke er lavet i så stort et format. Lone Borgen har også helt friske værker med på udstillingen, og her er der bl.a. eksperimenteret med brændingsteknikker. Mette Rix og Lone Borgen har samarbejdet om denne fælles udstilling hos Galleri Visby.

BILLEDKUNST

METTE RIX

Mette Rix’s udtryk ligger i stregen - i sin enkelthed afsat på en flade – silken eller det hvide papir. Med få intuitive strøg fylder hun fladerne med energi og dynamik. De motivisk underspillede værker demonstrerer hvad der sker ved en ren flade, når der sættes farver på – hvordan dens dimensioner og fladekarakterer tydeliggøres og hvordan den kalder på farve. På den måde demonstrerer Mette Rix sin magt over fladen – ved at tilføje den rummelighed og dybde. Med de abstrakte og figurative penselstrøg arbejder Mette Rix med stregen ikke kun som udforsker af fladen, men også af rummet i og omkring menneskelivet.

I udstillingen hos Galleri Visby viser Mette Rix bl.a. de store udsmykningsbaner på silke - nogle bemalede og nogle trykt med Linoprint, samt oliemalerier og mindre papirarbejder med tusch og tørpastel.

 

KERAMIK

LONE BORGEN

Ved at kombinere stilarter, metoder og materialer på nye, overraskende måder har Lone Borgen formået at skabe sit helt eget kunstneriske udtryk - et udtryk, der bl.a. blev til som et opgør med den ensretning og minimalisme, der var gennemgående i dansk keramik, da hun sidst i 70'erne vendte hjem fra sit mangeårige ophold i England. Med sine værker forsøger Lone Borgen at bygge bro mellem polariteter – mellem det nye og det gamle, mellem kaos og klarhed, mellem drøm og virkelighed. Det eventyrlige spiller en stor rolle i mange af værkerne, og ligeledes deres evne til at fortælle beskueren en historie.

I udstillingen hos Galleri Visby udstiller Lone Borgen både brugsting og skulpturel keramik. Du kan opleve alt fra krus dekoreret med transferbilleder fra et finurligt billedunivers til store barokke krukker med gulddetaljer, som vækker genklang fra Arts and Crafts-bevægelsen i 1800-tallets England – det hele med et humoristisk og surrealistisk twist. ​