Lone Borgen skaber unika-keramik. Hver genstand har sit eget unikke udtryk og findes ikke tilsvarende. Hun kreerer avancerede og nyskabende keramiske værker med undertoner af det postmoderne, men med respekt for det klassiske udtryk. I sine værker forsøger hun således at bygge bro mellem polariteter - mellem det nye og det gamle, mellem kaos og klarhed, mellem drøm og virkelighed. Hun kombinerer stilarter, metoder og materialer på nye, overraskende måder og skaber derved sit eget kunstneriske udtryk. Et udtryk, der blev til som en reaktion på den ensretning, hun mødte blandt keramikere i Danmark, da hun sidst i 70'erne vendte hjem fra et mangeårigt ophold i England.
Lone Borgen laver både brugsting og skulpturel keramik. Det eventyrlige spiller en stor rolle i mange af hendes keramiske værker, og hun ønsker, at hver enkelt genstand kan skabe oplevelser og fortælle historier for betragteren. Hendes brugsting omfatter bl.a. krus, tekander, lysestager, kandelabre, piedestaler, vaser og saltkar. Alle brugsting er godkendt af levnedsmiddelkontrollen.
KOMMENDE
2. AUG 2021
HØSTUDSTILLING
Mette Maya Gregersen (keramik)
Ben Woodhams (billedkunst)
21. MAJ 2021
SOMMERUDSTILLING
Helle Bovbjerg (keramik)
Mogens Nielsen (billedkunst)
Har du lyst til at blive opdateret om vores særudstillinger, nye kunstnere og arrangementer? Så kan du tilmelde dig Galleri Visbys nyhedsbrev. Klik her for at finde tilmeldingsformularen.
Mårup Kirkevej 62, Lønstrup 9800 Hjørring
Hverdage kl. 11-16
Weekender kl. 11-17
© Copyright. All Rights Reserved.
Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at klikke på 'Acceptér' godkender du vores brug af cookies.