13. MARTS - 10. MAJ 2026
BENTE ØSTERGAARD SØRENSEN (KERAMIK)
KIRSTEN HAGELSKÆR (BILLEDKUNST)



.jpg?etag=W%2F%22655cbd-69a6b34e%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=569%2B870&extract=0%2B0%2B566%2B870&quality=85)
Forårets særudstilling i den gamle hestestald byder på billedkunst af Kirsten Hagelskær, som gennem både kultegninger og akryl portrætterer naturen og i særdeleshed træer i mange udgaver. På udstillingen kan du også nyde Bente Østergaard Sørensen keramiske krukker og skulpturelle former, der er inspireret af naturen og kystlandskaberne, der omgiver os.
Særudstillingen åbnes med fernisering fredag den 13. marts fra kl. 14–16, hvor begge kunstnere vil være til stede. Vi serverer sædvanen tro et glas vin og glæder os til en hyggelig eftermiddag i galleriet.
Udstillingen kan ses frem til den 10. maj inden for galleriets åbningstider, alle dage fra 10-16. Har du spørgsmål eller ønsker om køb, er du altid velkommen til at kontakte os via telefon eller mail. På galleriets Facebookside kan du finde albums med billeder af samtlige værker samt priser og mål.
KERAMIK
Jeg hedder Bente Østergaard Sørensen og arbejder som keramiker i Aarhus, hvor jeg har butik CLAYFormes og et arbejdende værksted på Trøjborg.
Naturen er mit vigtigste udgangspunkt. Jeg henter især inspiration ved kysterne omkring Aarhus og ved Vesterhavet. Det skiftende lys, vinden, sandet og havets bevægelser påvirker mig og finder vej ind i mit formsprog. Jeg er optaget af det rå og det uforudsigelige – af det, der ikke kan kontrolleres fuldt ud.
Jeg arbejder med ler, sand, grus og vulkansk aske, og meget af det samler jeg selv. Det betyder noget for mig at kende materialernes oprindelse. Jeg blander dem i leret, bruger dem på overfladen eller i glasurerne, så naturen helt konkret bliver en del af værket. Det giver en råhed og en levende struktur, som jeg holder meget af.
Jeg eksperimenterer meget i mit arbejde. Jeg prøver nye teknikker og brænder ofte mine værker flere gange for at opnå det rette udtryk. Undervejs opstår der altid små overraskelser – farver og strukturer, som lever deres eget liv. Det er netop i balancen mellem det, jeg styrer, og det, der opstår af sig selv, at jeg finder energien i mit arbejde.
Jeg ønsker, at min keramik skal føles nærværende og sanselig. Den må gerne rumme både styrke og skrøbelighed – ligesom naturen selv. For mig handler det om at skabe værker, der bærer spor af materialerne, processen og det landskab, de udspringer af.
Bente Østergaard Sørensen
BILLEDKUNST

SKOVENS LYS
Naturen trænger sig på disse år. Især motiver med skoven fylder meget – jeg er vokset op med den nærmest i baghaven. Og her i min voksenalder er jeg blevet mig meget bevidst om min barndoms univers og hvad jeg oplevede der – lyset, stilheden, roen. Her nogle tanker:
Naturen er ikke ond eller god, den er natur. Den har sin egen kraft uafhængigt af mennesker – og derfor kan vi i skoven hente styrke, opleve stilhed og nærvær. Og vi mennesker har brug for det – bare at være.
I skoven kan man opleve:
Man kan gå helt i stå og blive helt stille inden i – sekunder eller minutter, man aner det ikke. Tiden bliver opløst. Det er næsten guddommeligt, meditativt.
Kirsten Hagelskær
Website: HAGELSKÆR-ART
13. mar. - 10. maj 2026
Bente Østergaard Sørensen (keramik)
Kirsten Hagelskær (billedkunst)
15. maj - 2. aug. 2026
SOMMERUDSTILLING
Kumiko Kimbara Asti (keramik)
Ben Woodhams (billedkunst)
7. aug. - 4. okt. 2026
HØSTUDSTILLING
Simon Kofoed(keramik)
Lars Brorson Fich (billedkunst)
9. okt. - 30. dec. 2026
EFTERÅRSUDSTILLING
Søndag - tirsdag: kl. 10-16
Onsdag - lørdag: kl. 10-17
December-Marts
Alle dage: kl. 10-16
Den 5/6, 24/12, 25/12, 26/12, 31/12 og 1/1 er galleriet lukket
© Copyright. All Rights Reserved.